Buddhas
Forside Om os Om racen Vores hunde Hvalpe Foto galleri Rodekassen Kontakt siden Links Tuesday, October 23, 2018
Navigation
Forside
Om os
Om racen
Vores hunde
Hvalpe
Foto galleri
Rodekassen
Kontakt siden
Links
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
F tilsendt et nyt ved at klikke her.
D-hvalpe
D-kuld


August, -04

Efter en pause på ca. 15 år har vi efter moden overvejelse besluttet os for at prøve at få et kuld hvalpe. Efter at vores sidste Shih Tzu er død knap 17 år gammel er Thimphu blevet ene hund i huset og vi vil gerne have en hund mere. Allerhelst vil vi gerne selv ”lave” den !


Thimphu er nu 3 år og det er hendes femte løbetid og hun er både fysisk og psykisk klar til at få hvalpe. En smule bekymret er vi dog, da hun egentligt aldrig i hendes foregående løbetider har vist, at hun er parringsvillig. Da vi i samråd med Thimphu’s opdrætter, Christel Hoppe, har besluttet os for at bruge en hanhund bosat i Hamborg, begynder vi allerede tidligt i perioden at tage blodprøver til bestemmelse af mængden af progesteron. Dette skulle gerne give os et fingerpeg om ægløsningstidspunktet og dermed det rette tidspunkt til parring.


Trods datoen, fredag d. 13 (august), mener min dyrlæge at det ville være en god ide at køre til Hamborg i weekend’en. Så tidligt lørdag morgen køre Thimphu og jeg til stævnemøde med Lobsang Norbulingka von Lu-Khang hos Elke og Herbert Gniesmer. Velankomne, efter en varm tur, får Thimphu lov til at rende lidt rundt i den dejlig skyggefuld have inden hun bliver introduceret til den udkårende.
Norbu er straks klar over hvad der forventes af ham og heldigvis er Thimphu tydeligvis også interesseret i den flotte fyr. Efter kort tid og lidt spilfægteri er parringen en realitet og min bekymring er selv sagt forsvunden som dug for solen.

Efter en hyggelig eftermiddag og aften hos Christel, som har været sød at inviterer os til at overnatte, starter vi søndagen med at tage på en lille udflugt i Schneeverdingen og omegn. Vi har en dejlig dag sammen med Christel og hendes hunde inden vi sidst på eftermiddag atter kører til Hamborg og besøger Norbu. Endnu en gang har vi succes og jeg køre glad hjem til Århus.
Og så er det ellers bare om at krydse fingre og håbe det bedste ! Og det er svært at vente på noget man ønsker så meget. Vi vil jo frygtelig gerne have en tævehvalp efter Thimphu og har før kun haft gode erfaringer med at beholde en hvalp sammen med tæven.

Vi regner os frem til at vi, hvis heldet er med os, kan forvente hvalpe omkring d. 14 oktober. Det betyder at hvalpene kan nå at komme ud til deres nye familier inden juleræset bliver alt for slemt.
Den 7 september bliver en rigtig god dag – min dyrlæge, Søren, laver en ultralyds-scanning på Thimphu og minsandten om der ikke flyder ”en” lille reje rundt derinde – jublende glade er vi, men vi håber selvfølgelig at der er flere !

I begyndelsen af oktober er Thimphu blevet rund og tung og når hun ligger på ryggen kan vi mærke, at det pusler inde bag maveskindet, endda op til flere steder på en gang. Vi håber på en 3-4 hvalpe, men er taknemmelig bare fødslen går godt og der er et par tæver at vælge imellem.
Natten til søndag d. 10 oktober er Thimphu noget urolig og hele dagen er hun skiftevis ude og inde. Mandag morgen har vi tid hos Søren for at få en cirka fornemmelse af hvor mange hvalpe der er ! Men det kan Thimphu ikke vente på og den første hvalp bliver født kl. 1925 og kl. 2050 bliver den fjerde hvalp, alle hanner, født. Og nu er vi ved at blive bekymrede. Godt nok går fødslen fint og Thimphu klare det rigtig flot, og alle hvalpene er sunde, livskraftige og smukke, men hvor er vores tæve?

Endelig kl. 2105 kommer hun, med det fineste hvide hjerte i panden og lillebitte, kun 120 gram, men hun tilkæmper sig hurtigt en plads mellem alle brødrene og dier ivrigt.
Thimphu ligger sig tilrette med hvalpene og de bliver grundigt inspiceret, hvorefter der falder ro over dem alle. Vi tilbyder Thimphu vand og havresuppe og hun spiser lidt. Efter ca. 1½ time går hun fra hvalpene og til døren. Hun får line på og jeg tager hende ud i haven, hvor hun går lidt rundt og snuser, inden hun sætter sig og tisser. Da vi går ind igen passere vi stedet hvor hun sad og jeg studser over hvad det er der ligger på græsplænen. Til min rædsel er det en hvalp, endnu i fosterposen, slap og lidt afkølet. Jeg løber ind, får pakket hvalpen ud, suget slim og fostervand ud af hals og næse. Hvalpen frotteres kraftigt og der kommer liv i den. Trods den barske start søger den selv efter dievorten og ligger hurtigt sammen med de andre.



Det endelige resultat blev 5 hanner og 1 tæve, HURRA, HURRA. Der er 2 gylden zobel hanner og resten er zobel med pæne hvide aftegninger. Et resultat vi er rigtig glade for og stolte over. Mandag morgen besøger vi Søren, der siger god for alle hvalpene og Thimphu.

De første par dage efter fødslen forlader Thimphu kun nødigt hvalpekassen, men derefter går hun gerne fra kassen i korte intervaller, men bliver i den umiddelbare nærhed. Det mindste kny fra hvalpene og hun er der som et søm. De trives alle og tager planmæssigt på, men vi er dog extra opmærksomme på den lille tæve og den sidste fødte han. Til vore store fornøjelse har Thimphu intet imod at vise hvalpene frem og tillader gladelig at hvalpene håndteres, også af besøgende. Hun er selvsagt mere agtpågivende, når der kommer besøgende end hun plejer, men det er kun helt naturligt og vare kun til de er kommet indenfor og er blevet hilst på.

De første hvalpekøbere kommer allerede på besøg i den første uge, men de bor også lige om hjørnet og kender Thimphu. Og siden følger besøg af de øvrige familier som skal have en hvalp. Alle har allerede i de indledende samtaler fået at vide og accepteret at de ikke selv får lov at vælge, hvilken hvalp de skal have. Hvalpene vil blive testet i 7-8 uge og bliver fordelt derefter, og selvfølgelig tager vi hensyn til preferencer i det omfang det er muligt. Heldigvis er alle interesserede i han-hvalpe, så der er ikke nogen der bliver skuffede, for tæven, hun er min !

D-kuld, 10 dage gamle

De første par uger er der ”fred og ro” i hvalpekassen. Omkring 13-14’ dagen begynder de at åbne øjnene og ørerne har også lukket sig op. De begynder så småt at forsøge at rejse sig, men det kniber stadig lidt med balancen, men i løbet af et par dage lykkedes det for dem og så er ”freden” forbi. Nu er de næsten rigtige hvalpe og de er startet med at nappe i hinanden og tumle rundt. Da de er godt 3 uger begynder vi at introducere dem til hvalpemad og den svære kunst at tisse på avis. Efter en ihærdig indsats i et par dage har de alle forstået konceptet, men er ikke altid helt gode til at ramme. De har dog som regel altid en eller to poter på avisen, når de besørger!

Det går fint med at spise rigtig mad, men de foretrækker så absolut stadig Thimphu’s mejeri og er der noget der kan få gang i de 24 poter, så er det, når hun kommer inden for syns- eller høre-felt. Der er ikke helt så meget knald på når der rasles med skålene, men de spiser ivrigt og koncentreret, når der er blevet serveret.
Thimphu er rigtig god til at lege med dem og meget omhyggelig med at holde dem rene. Hun klare opgaven som mor rigtig flot og vi er glade og tilfredse. Hvalpene er blevet introduceret til lidt forskelligt legetøj og det bliver flittigt brugt. Det største hit er dog sko-reolen i vores bryggers. Der bliver tygget grundigt i diverse sko og støvler. Og ve det arme snørebånd der hænger frit tilgængeligt ! Jeg lærer hurtigt at sætte fodtøjet på de øverste hylder og det synes hvalpene er en fremragende ide og indtager hurtigt nederste hylde til sove-kupé, hvor der, som de vokser til, ikke altid er plads til dem alle.








I 5-6 ugers alderen får de, på de gode dage med tørt vejr og helst lidt sol, lov til at komme ud. I starten nøjes jeg med at have dem i en lukket gård, men de får hurtigt mod på mere og kommer ud i haven. Det er bare det bedste de ved. Alt skal undersøges og der bliver tumlet og leget. De første par gange holder de sig i nærheden af Thimphu, men der går ikke lang tid før de modigste er i den fjerneste ende af haven og enkelte afpatruljerer hele haven ved at følge hækken rundt.

Bedene kommer hurtigt til at bære præg af at der er 6 vandaler på frit spil og jeg håber bare at foråret vil rette op på diverse skader! For de har det sjovt og det er med til at udvikle dem og ikke mindst er de dejlige trætte efter en tur i det fri.
De er også med når vi tager på weekend i vores sommerhus på Mols. På den måde bliver de også introduceret til at køre bil, så det ikke er uvant, når de skal forlade os og flytte til deres nye hjem.
Knap 8 uger gamle bliver de gradvist introduceret til andre hunde, 2 andre T.T’er, en Golden Retriever og en Berner Sennenhund. Første gang er de noget forbeholdne, men ved de næste besøg er de ivrige efter at møde de andre hunde og vil gerne lege.
Den 24 november bliver hvalpene testet af Anita og Betina Bach Christensen og med Mona Bundgaard som observatør. Alle 3, personer som jeg ved, er rigtig dygtige. Jeg har stor tiltro til dem og ved at de ikke udsætter hvalpene for unødig stress. Efter testen fordeler jeg, i samråd med Anita , Betina og Mona hvalpene, udfra de oplysninger jeg har om de familier, som skal have hvalpene og de resultater som testen har vist. Der er heldigvis ikke de store tvivlsspørgsmål og puslespillet går op og alle hvalpene placeret.

Vi har valgt at beholde hvalpene til de er 9-10 uger gamle, da vi mener at hvalpe generelt har godt af at få lidt extra tid hos tæven, specielt i de tilfælde hvor de flytter til et hjem uden andre hunde. Det er vigtigt at de får så meget hunde-sprog med som muligt, men det betyder også at vi må gøre en extra indsats med at miljø-træne og socialiserer hvalpene fra den 8’ uge. Efter at de har været ved dyrlæge og er blevet vaccineret og ”chips’et, skiftes de til at komme med Thimphu på de daglige luftetur, så de også så småt lære at gå i line. Vi har endvidere fra de var 6 uger afspillet lyd-CD’en : Auritus, og jævnligt haft besøg af venner og naboer med børn i alle aldre. Så vi mener, at de er klar til at indtage den store verden og deres nye hjem og familier.
Den 11 december bliver den først hvalp hente og den 17 december er de alle, på nær tæven, væk. Det har været 10 uger med hårdt, men fantastisk og berigende arbejde. Vi har lært 5 rare familier at kende og håber, at de alle bliver glade for deres hvalp og at de må få et dejligt liv sammen.
martimmer
Unikke besg