Tibbedag på Fyn
Skrevet af tbout d. 11 October 2009
Den sidste weekend i august var vi til Tibbedag på Fyn. Det er en dag vi altid glæder os til, for det er en rigtig hyggelig dag med søde TT-ejere og dejlige hunde. I år havde vi selskab af Kisser og Ampo og det synes de 3 T'er var rigtig sjovt. Kisser havde været så gavmild, at donere en af hendes fantastiske smukke hæklede hundekurve til den kinisiske auktionen. og det er vist ikke forkert at sige at der var kamp om den. vi håber at den heldige hund, der fik den med hjem er lige så glad for den som de 3 T'er er for deres.
Det var dejligt at se at der var deltagelse af nye "ansigter" og jeg var specielt glad for at se Thimphu's børnebørn, Anusha, A-nan og Arun, fra Kennel Bu-wa - de var lige præcise så lækre og frække som TT-hvalpe skal være. De 3 dejlige billeder her har Jesper Durup taget og venligst udlånt. Selvom Jesper er en rigtig dygtig hundefotograf tror jeg nok at han fik sved på panden da han forsøgte at tage et samlet billede af de 3 små bobler ;o)